Jeg Er Viking
Tusinder af krybdyr fyldte hulerne
Gule øjne brændte i dunkelt skær
Skælklædte hære rykkede fremad
Flere legioner kom solveig nær
Hun så på mængden uden at vakle
Ingen af dem skulle knække hende dér
Jeg er viking!
Intet kan besejre mig!
Kom med tusind, kom med titusind
Jeg viger aldrig for jer!
Jeg er viking!
Jeg har set værre end jer
Vil afgrunden føre krig mod mig
Så kom, jeg venter på jer her!
Horden væltede frem gennem mørket
Kløer hamrede hårdt imod sten
Solveig ventede, mens de kom nærmere
Lod dem tro, hun stod helt alene
Så slap hun raseriet løs imod dem
Og geleddet brast omkring hendes ben
Langt nede vågede noget i dybet
Ældre end guder, ældre end tro
Utallige øjne søgte i hendes minder
Ville gøre hendes vilje til deres bo
Det pressede fremmede tanker imod hende
Men solveig nægtede dem fred til at gro
Jeg er viking!
Intet kan besejre mig!
Kom med tusind, kom med titusind
Jeg viger aldrig for jer!
Jeg er viking!
Jeg har set værre end jer
Vil afgrunden føre krig mod mig
Så kom, jeg venter på jer her!
Fremmede svampe sang gennem mørket
Slangesøjler skælvede under deres sang
Reptilhæren lukkede alle veje
Nye legioner fyldte hulens gang
Solveig styrtede ind i deres rækker
Og rædslen bredte sig, hvor hun trængte frem
I tusind år havde vreden fortæret hende
Nu kendte hun dens styrke og dens pris
Hun lod den ramme de vældige hære
Med vilje så ubøjelig som is
De troede, de havde omringet solveig
Snart søgte de selv efter en vej derfra
Jeg er viking!
Intet kan besejre mig!
Kom med tusind, kom med titusind
Jeg viger aldrig for jer!
Jeg er viking!
Jeg har set værre end jer
Vil afgrunden føre krig mod mig
Så kom, jeg venter på jer her!
Eu Sou Viking
Milhares de répteis enchiam as cavernas
Olhos amarelos brilhavam na penumbra
Exércitos escamosos avançavam
Mais legiões se aproximavam de Solveig
Ela olhava a multidão sem hesitar
Nenhum deles iria quebrá-la ali
Eu sou viking!
Nada pode me derrotar!
Venham com mil, venham com dez mil
Nunca vou recuar de vocês!
Eu sou viking!
Já vi coisas piores que vocês
Se o abismo declarar guerra contra mim
Então venham, estou esperando por vocês aqui!
A horda avançava pela escuridão
Garras batiam forte contra as pedras
Solveig esperava enquanto se aproximavam
Deixou que acreditassem que estava sozinha
Então liberou sua fúria contra eles
E a linha se quebrou ao redor de suas pernas
Lá embaixo, algo se atrevia nas profundezas
Mais velho que os deuses, mais velho que a crença
Incontáveis olhos buscavam em suas memórias
Queriam fazer sua vontade o lar deles
Pensamentos estranhos a pressionavam
Mas Solveig os negou paz para crescer
Eu sou viking!
Nada pode me derrotar!
Venham com mil, venham com dez mil
Nunca vou recuar de vocês!
Eu sou viking!
Já vi coisas piores que vocês
Se o abismo declarar guerra contra mim
Então venham, estou esperando por vocês aqui!
Cogumelos estranhos cantavam na escuridão
Colunas de serpente tremiam sob seu canto
O exército de répteis bloqueava todos os caminhos
Novas legiões preenchiam o corredor da caverna
Solveig se lançou em suas fileiras
E o terror se espalhou onde ela avançava
Por mil anos, a raiva a consumiu
Agora conhecia sua força e seu preço
Deixou que atingisse os poderosos exércitos
Com uma vontade tão inflexível quanto o gelo
Eles achavam que tinham cercado Solveig
Logo, eles mesmos buscavam uma saída dali
Eu sou viking!
Nada pode me derrotar!
Venham com mil, venham com dez mil
Nunca vou recuar de vocês!
Eu sou viking!
Já vi coisas piores que vocês
Se o abismo declarar guerra contra mim
Então venham, estou esperando por vocês aqui!
Composição: Marcelo Ribeiro Dantas