Ild Vist Ulmer
Hør mig Helte alle,
Ætstore mænd, som aldrig flyr
Ej jeg jer vækker, til Mjød og Flæsk,
Men til den et øjet, hårde lod
Hæder og Ære, hente vi vil
Ingen ræd hos Rolfs kæmpere
Skalk stå op, og hid os varme
Ild vist ulmer end under asken
Lad luer dunkelt lyse på Arnen
Valne hænder, ej bør rækkes
Om skæbnen skifter, gjør igen skjel
Til sejr og fald, vi tro ham følge
Borgen fuldt af fangne fjender
Hævne vor dyrer døde drot
Hæder og ære, han aldrig ænsed
Blev rød og ræd da Rolf han mødte
Slagen nu ligger, Lejredrotten
På blodig val med vunder dybe
Kom dog Kom
Kom til kamp vi kalder...
Vi verdener ser jeg, stadig lever vor sjæl
Urtidens kraft, ej mere i dvale
Dødninge skygger, fra Hels sale
Acho Montana Ulmer
Ouvi-me, todos os heróis,
Ætstore homens que nunca fogem
Nem eu você acorda, para Mead e Bacon,
Mas o olho, deixou duro
Glória e honra, vamos recuperar
Não tenho medo de Rolfs combatentes
Skalk levantar-se e escondeu-nos aquecer
Fogo mostrado latente do que durante a cinzas
Deixe as chamas pouca luz em cima da lareira
Mãos dormentes, nem deve remar
Sobre o trocador de destino, faz novamente skjel
Para a vitória e assim, acreditamos que ele, porque
O castelo está cheio de inimigos capturados
Dyres vingar o nosso rei morto
Glória e honra, ele nunca ænsed
Corou e medo quando se encontrou com Rolf
Derrotado agora está Lejredrotten
No val sangrento com feridas profundas
Vêm
Venha para a luta que chamamos ...
Nós, os mundos olha, eu ainda viver a nossa alma
Força primordial, o sono não mais
Sombras Dødninge de salas de Hel