Brandridt
Heste render, huse brænder
Dundrende hove vejen finder
Rider gennem askeskyer
Øde ligger sorrigt byer
Tågeånde, sværd I hånde
Hesten skrider, blod og vånde
Gennem dale skygger vandre
Alt som lyste sig forandre
Støvet sænker sig
Kun mørket er tilbage
Mulden smuldrer
Mellem mine hænder
Skjoldbuer ringer, hvæsset klinge
Sværdhug gennem brynjer svinger
Støvet sænker sig
Kun mørket er tilbage
Mulden smuldrer
Mellem mine hænder
Venter til duggen skal falde
Venter til hornet skal gjalde
Venter til duggen skal falde
På de volde, hænder folde
Ensomhedens sletter glode
Kalder fra de dybe dale
Ventende I glemte sale
Støvet sig sænker
Kun mørket er tilbage
Mulden smuldrer
Mellem mine hænder
Brandridt
Cavalos correm, casas queimam
Trovão ressoa, o caminho se encontra
Cavalga através de nuvens de cinzas
Cidades desertas, tristes ficam
Sopro de névoa, espada em punho
O cavalo avança, sangue e dor
Através de vales, sombras vagam
Tudo que brilhava, agora se transforma
A poeira se assenta
Só a escuridão permanece
A terra se desfaz
Entre minhas mãos
Arcos de escudo soam, lâmina afiada
Golpe de espada corta armaduras
A poeira se assenta
Só a escuridão permanece
A terra se desfaz
Entre minhas mãos
Esperando a gota cair
Esperando o chifre soar
Esperando a gota cair
Nos muros, mãos se unem
A solidão queima as planícies
Chamando das profundezas dos vales
Esperando em salões esquecidos
A poeira se assenta
Só a escuridão permanece
A terra se desfaz
Entre minhas mãos