Oskorei
Verdig slag i iskledd luft
over stille gard og tuft.
Dødninger i vinget ritt,
vettesvevet, øvet, fritt.
Oskorei i kalde himler,
de fordømtes sorte vrimler.
Røver mennesker fra jorden,
idelig til ondskap svoren.
Forkynner angst til etterblivne,
redsel, ufred, stendig pine
Oskorei
Golpes duros no ar gelado
sobre o campo e o monte em silêncio.
Mortos em um voo alado,
sabem do que é livre e sagrado.
Oskorei nos céus frios,
os condenados em seus desafios.
Roubam pessoas da terra,
sempre jurando a maldade que encerra.
Pregam o medo aos desavisados,
terror, desordem, dor sem fim, amargurados.