Taagefærd
Vandring i taagen
Livløse heder
Iskold tomhed
Kalder på mig
Højt kalder stemmen
Ingen hører
Byder mig at vandre
Bort i længslen
Fortabt og forbandet
Går jeg mod afgrunden
Gennem regn og sne
Hvisker vinden, jeg må dø
Skovens træer
Lukker sine arme
Omfavner mig
Lader mig forsvinde
Forbandet være de fodspor
Mine fødder sætter
Forbandet være de ord
Mine læber forkyndte
Nu må det evige mørke opsluge mig
Og ingen skal huske at mit hjerte slog!
Caminhada na Névoa
Caminhando na névoa
Terras sem vida
Fria solidão
Me chama pra ir
A voz grita alto
Ninguém escuta
Me manda seguir
Pra longe da saudade
Perdido e amaldiçoado
Vou em direção ao abismo
Através da chuva e da neve
O vento sussurra, eu tenho que morrer
As árvores da floresta
Fecham seus braços
Me abraçam
Deixam eu desaparecer
Malditas sejam as pegadas
Que meus pés deixam
Malditas sejam as palavras
Que meus lábios proclamaram
Agora que a escuridão eterna me engula
E ninguém vai lembrar que meu coração bateu!