Hymne Til Døden
Dyb rumlen
torden ild
over Hels marker
de venter min sjæl dernede
gennem moser
over mørke enge
paa flugt fra selve livet
jeg har lagt mig ned
under Yggdrasil
lader regnen
opløse mit udmattede legeme
knogler tilbage
i de vaade blade
renset for kød af ulvene
jeg flyder i ét med Jorden
mit raadnende lig
føder nyt liv
det sidste aandedrag
i den kølige luft
jeg sadler min hest
og rider med tunge
sørgmodige trav
mod Hels riger
der skal jeg dvæle
indtil nyt liv opstaar
døden - enden paa livet
livet - enden paa døden.
Hino à Morte
Rugido profundo
trovão e fogo
das terras do Inferno
eles esperam minha alma lá embaixo
através de pântanos
sobre campos escuros
fugindo da própria vida
me deitei
sob Yggdrasil
deixo a chuva
dissolver meu corpo exausto
ossos ossos
nas folhas molhadas
limpos da carne pelos lobos
eu flutuo em harmonia com a Terra
meu corpo em decomposição
gera nova vida
a última respiração
no ar fresco
eu preparo meu cavalo
e monto com passos
pesados e tristes
rumo aos reinos do Inferno
lá eu vou permanecer
até que nova vida surja
a morte - o fim da vida
a vida - o fim da morte.