Tilforn Tid
fra gudsforladt tid
indhyllet i mørke
intet liv aander
lidelse af lyset givet
af dødelighed lænket
flaaet af himlens graad
under det formørkede
evigheden atter venter
i den mørke muld
fra aske skal intet opstaa
lad fortidens skygge ankomme
… og forblive evig
Até o Fim do Tempo
de um tempo esquecido
envolto em trevas
nenhum ser respira
sofrendo pela luz dada
pela mortalidade acorrentada
arrancada do pranto do céu
sob o que está encoberto
a eternidade novamente aguarda
na terra sombria
da cinza nada surgirá
deixe a sombra do passado chegar
… e permanecer para sempre