395px

Fúria Berserker

Svartsot

Bersærkergang

Vrede griber mit sind,
Galde æder min sjæld,
Brynjen kaster jeg bort,
Blodtørst, bersærkergang!

Strid kalder mig, som fra søvnen,
Vækkes jeg,
Strid kalder mig, raseri,
Som en rus,
Ej kender jeg rædslens røst,
I mit hjerte,
Ild kan ej bænde, jern, ved jeg,
Kan ej bide.

Valens kampråb runger,
I den tunge luft,
Grebet som af galskab,
Som i fuldskabs vold.

Vrede griber mit sind,
Galde æder min sjæld,
Brynjen kaster jeg bort,
Blodtørst, bersærkergang!

Olm som en tyr, vredens varme,
Fylder mig,
Olm som en tyr, bryndens brøl,
Lyder hojt,
Ve dem, der her møder mig,
I slaget,
De må enhver lade deres liv,
For mit sværd.

Vilde øjen, der glaner,
Øjen, der raner mod,
Skjoldets rand jeg bider,
Tænder slider træ.

Vrede griber mit sind,
Galde æder min sjæld,
Brynjen kaster jeg bort,
Blodtørst, bersærkergang!

Valens kampråb runger,
I den tunge luft,
Grebet som af galskab,
Som i fuldskabs vold.
Vilde øjen, der glaner,
Øjen, der raner mod,
Skjoldets rand jeg bider,
Tænder slider træ.

Fúria Berserker

A raiva toma minha mente,
A bile consome minha alma,
A armadura eu jogo fora,
Sede de sangue, fúria berserker!

A luta me chama, como se eu despertasse,
Eu sou acordado,
A luta me chama, fúria,
Como uma bebedeira,
Não conheço a voz do medo,
Dentro do meu coração,
Fogo não pode queimar, ferro, eu sei,
Não pode morder.

O grito de guerra de Valen ecoa,
No ar pesado,
Pegos como pela loucura,
Como se sob o domínio da embriaguez.

A raiva toma minha mente,
A bile consome minha alma,
A armadura eu jogo fora,
Sede de sangue, fúria berserker!

Feroz como um touro, o calor da raiva,
Me preenche,
Feroz como um touro, o rugido da armadura,
Ecoa alto,
Ai daqueles que aqui me encontram,
Na batalha,
Eles devem entregar suas vidas,
Pelo meu espada.

Olhos selvagens, que espreitam,
Olhos que roubam,
Na borda do escudo eu mordo,
Dentes desgastam a madeira.

A raiva toma minha mente,
A bile consome minha alma,
A armadura eu jogo fora,
Sede de sangue, fúria berserker!

O grito de guerra de Valen ecoa,
No ar pesado,
Pegos como pela loucura,
Como se sob o domínio da embriaguez.
Olhos selvagens, que espreitam,
Olhos que roubam,
Na borda do escudo eu mordo,
Dentes desgastam a madeira.

Composição: Frederiksen