Over Bjoergvin Graater Himmerik 4
Jeg føler henne når det er mørkt
For måneblink holder meg våken
Etter regnværskveld er intet tørt
Og fra tunet blender tåken
Morgenrøden visste jeg skulle blø
Se mot døden se deg selv dø
Dunkel parapsykedelia inni huset
Jeg hever blikket og jeg hever kruset
Tilstede mitt bud
Kulde mot hud
I stedlåst fasong
Er hun ikke hos gud
Sobre Bjoergvin Graater Himmerik 4
Eu a sinto quando está escuro
Pois o luar me mantém acordado
Depois de uma noite chuvosa, nada está seco
E do quintal a névoa se mistura
O amanhecer sabia que eu ia sangrar
Olhe para a morte, veja-se morrer
Parapsicodelia escura dentro de casa
Eu levanto meus olhos e eu levanto minha caneca
Apresentar meu lance
Frio contra a pele
Em forma de local bloqueado
Ela não está com deus