395px

Lobo & Medo

Ulver

Wolf & Fear

Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed
Om Fuldmaanens Vee & Grue

Naar det klagede op mod hendes Skiaer
Fra Vintrens kolde Eensomhed
Da frycktede de at Vargen vaer ner
Vakt vaer dends gamle Mayestet

Der vaer Dogn da nogen meenede at hafve seet
I hendes Lius, som han splidder med dend
Skygge som han spreer,
Skyggen aff een ukiend Mackt
Der dend hylede mod sin Gud I infernaldsk Prackt

Dende Diefvels Herold, han herjede
Fra Kandt til Kandtmange aff Mandeet forsvandt
Paa dend hun lyser, han binderoc Helveds Ulv,
Han dreber, medens Afgrunden brager
Forbandelsen er her visseligen

Aff Diefvlen han bleff skiinked een Gave
Der ved Troldom favned han til Ulv
Ey vaer han linger een Guds Slave
Der ved Midnat vandred ofver hule Grave

Lobo & Medo

Um lanche entre o povo, seja para sempre
Sobre os lamentos e horrores da lua cheia

Quando ela se queixava contra suas sombras
Do frio isolamento do inverno
Então temiam que o lobo estivesse por perto
Despertando sua antiga majestade

Houve um dia em que alguém disse ter visto
Em sua luz, como ele briga com a
Sombra que ele espalha,
A sombra de uma força desconhecida
Que uivava para seu Deus em um esplendor infernal

O arauto do diabo, ele devastava
De canto a canto, muitos homens desapareciam
Na luz que ela emana, ele amarra o lobo do inferno,
Ele mata, enquanto o abismo ruge
A maldição aqui é certamente real

Do diabo, ele recebeu um presente
Ali, pela feitiçaria, ele se tornou um lobo
Não era mais um escravo de Deus
Ali, à meia-noite, vagava sobre tumbas vazias

Composição: