Mitt hjerte altid vanker
Mitt hjerta altid vanker
i Jesu föderum,
Did samles mine tanker
i deres hovedsum;
Der er min längsel hjemme,
der har min tro sin skat;
Jeg kan dog aldrig glemme,
du söde julenat!
En perle, der forgättes,
så nöje ledes op;
Den blanke demant sættes
i gylden krones top;
Man kaster ej en drue
blandt törre grene ned;
Skal jeg min Gud da skue
i sådan usselhed?
Ak, kom, jeg vil oplukke
mit hjerte, själ og sind
med tusind längslssukke,
kom, Jesus, kom her ind!
Det er ej fremmed bolig
du har den dyre köbt
Her skal du blive trolig
i kärligheden svöbt.
Meu Coração Sempre Vaga
Meu coração sempre vaga
na manjedoura de Jesus,
Minhas ideias se reúnem
na sua grande luz;
Lá é onde minha saudade
encontra seu verdadeiro lar;
Eu nunca posso esquecer-te,
ó doce noite de Natal!
Uma pérola que é esquecida,
com prazer é levantada;
O brilhante diamante é colocado
no topo da coroa dourada;
Não se joga uma uva
entre galhos secos;
Devo eu ver meu Deus
em tal miséria?
Ah, vem, eu quero abrir
meu coração, alma e mente
com mil suspiros de anseio,
vem, Jesus, entra aqui!
Não é uma morada estranha
que você comprou com amor;
Aqui você deve ficar fiel
envolto em amor.