Gravrust
Liggende kold, på nippet til opløst
Rådnende hud fyldt med maddikker
Ormenes fest er I din krop
Kribler rundt over og under skindet
Rådne dig, Larvernes leg
Dit lig er hjem for nyt liv
Skønt du bli'r grøn og rådner op
I kisten forladt, dømt til at rådne
Dit hylster gi'r op og smelter til en klistret masse
Huden bliver grøn, skønt sygelig bleg
Tørrer ind og sidder stramt på kød og knogler
Du nedbrydes langsomt I dit maddikeinficerede dødsleje
Håret falder af og øjnene synker ind I hulerne
Tungen for længst slugt og tænderne falder ud
Gravrust
Deitado frio, à beira de se dissolver
Pele decadente cheia de doces
O banquete das cobras está no seu corpo
Cachos ao redor e sob a pele
Estuprá-lo, brincar das larvas
Seu corpo é o lar de uma nova vida
Embora você fique verde e apodreça
No caixão deixado, condenado a apodrecer
Seu coldre se abre e derrete em uma massa pegajosa
A pele fica verde, embora pálida
Seca e fica firme em carne e ossos
Você lentamente se divide em seu leito de morte infectado com raiva
O cabelo cai e os olhos afundam nas cavernas
A língua há muito engolida e os dentes caem