Bondeplage
Hvad har hovbonden for alt sin møje
For sin trældom og sure sved
Intet til klæder, lidet til føde
Og stundom ej det tørre brød
Valle og vand, hans tørst må slukke
Dog under åget sig flittigt må bukke
Kommer han hjem, hans trætte lemmer
Værker af trældommens hoveri
Sengen for denne sig bedst bekvemmer
Hvad haver han at hvile dem i?
Lidt halm, lidt vadmel, lidt halvrådden fjeder
To blågarnslagen som usseldom hedder
Det usle han til føde skal æde
Er såerne kun af andet godt
Kernen og krummen, det søde og fede
Skal han alt yde til herskabets pot
Præstens og degnens gryder vel favre
Tør han ej byde det tørre og magre
Slamppamperiet han selver skal have
Selvdøde kalve og halvsyge får
Forsultede svin og køer som rage
Ud af høj alder, til føde han får
Hovposens fylde til tjenestefolks føde
Det er den summa, som lægger ham øde
Praia do Bonde
O que o camponês tem por todo seu esforço
Por sua escravidão e suor amargo
Nada para roupas, pouco para comida
E às vezes nem mesmo o pão seco
Valle e água, sua sede deve saciar
Mas sob o jugo ele deve se curvar
Quando ele volta pra casa, seus membros cansados
São marcas do trabalho duro da servidão
A cama para ele é o melhor lugar
O que ele tem pra descansar?
Um pouco de palha, um pouco de tecido, uma pena meio podre
Duas colchas de pano que mal se chamam de boas
O miserável que ele deve comer
É só o que sobra de algo melhor
O miolo e a migalha, o doce e o gordo
Ele deve dar tudo para a panela da nobreza
As panelas do padre e do escriba bem cheias
Ele não se atreve a oferecer o seco e magro
O que ele mesmo deve ter
São bezerros mortos e ovelhas meio doentes
Porcos famintos e vacas que já estão velhas
Pra alimentar, ele recebe
O que sobra da comida dos servos
Essa é a soma que o deixa arrasado