Bondeplague
Hvad har hovbonden for alt sin møje
For sin trældom og sure sved
Intet til klæder, lidet til føde
Og stundom ej det tørre brød
Valle og vand, hans tørst må slukke
Dog under åget sig flittigt må bukke
Kommer han hjem, hans trætte lemmer
Værker af trældommens hoveri
Sengen for denne sig bedst bekvemmer
Hvad haver han at hvile dem i?
Lidt halm, lidt vadmel, lidt halvrådden fjeder
To blågarnslagen som usseldom hedder
Det usle han til føde skal æde
Er såerne kun af andet godt
Kernen og krummen, det søde og fede
Skal han alt yde til herskabets pot
Præstens og degnens gryder vel favre
Tør han ej byde det tørre og magre
Slamppamperiet han selver skal have
Selvdøde kalve og halvsyge får
Forsultede svin og køer som rage
Ud af høj alder, til føde han får
Hovposens fylde til tjenestefolks føde
Det er den summa, som lægger ham øde
Bondeplague
O que o agricultor tem para todo o seu trabalho?
Por sua escravidão e suor azedo
Nada para roupas, pouco para comida
E às vezes não o pão seco
Soro de leite e água, sua sede deve saciar
No entanto, sob o jugo, deve diligentemente curvar-se
Ele chega em casa, seus membros cansados
Obras de escravidão pairando
A cama para este é mais confortável
O que ele tinha para descansá-los?
Um pouco de palha, um pouco de farinha amassada, um pouco de mola meio enfiada
Duas espécies de fio azul chamado terreno baldio
Ele deve comer o desgraçado por comida
As porcas são apenas de outro bem
O núcleo e a curva, o doce e o gordo
Ele tem que dar tudo ao pote do governante
As panelas do padre e do diabo se dão bem
Atreva-se a não receber bem os magros
O campo de slam que ele próprio deve possuir
Vitelos auto-mortos e ovelhas semi-doentes
Porcos e vacas famintos como raiva
Fora da velhice, por comida ele recebe
A plenitude da bolsa para a cabeça dos alimentos dos criados
É a soma que o deixa desolado
Composição: Ole Pedersen Luk