395px

Vingança de Sangue

Ásmegin

Blodhevn

Et dystert aasyn over emansipert siæl jeg hæver
Alterert af hint varme blod i sneen hen
I sorgens omfavnelse jeg knytter blodige næver
Under en graadende himmel, kun een red hiem

Thi ginnunga-gab staar over mig i kvæld
Og vred tor harmer en rystende moder jord

Sværget ved graven, min viv
Blodhevn
Maatte jeg beskikke mit liv
Blodhevn

For al tid at erindre hvor de maatte lide
Under hvide-krists staal dit liv om at bøde
Ei lod konverteres, forgiæves skulle stride
Følge dig jeg skal om hel jeg maa møde

Hvor nattens fyrste trolig blaaser ud min ild
Jeg tørrer hænderne for dug, min faldne bror

Sværget ved graven, min viv
Blodhevn
Maatte jeg beskikke mit liv
Blodhevn

Vinden gialder forgylt mælt af vaare stoute fædre
Hin elegi svøber maaneskin i lød af blod
Disse faldne med nidkiærhed jeg vil atter hædre
Under reiste stene til ære de hviler i ro

Vingança de Sangue

Uma sombra sombria sobre a alma emancipada eu levanto
Alterada pelo calor do sangue na neve
Na abraçada da dor eu fecho punhos ensanguentados
Sob um céu que chora, apenas um lar redentor

Pois o abismo se abre sobre mim esta noite
E o furioso trovão fere uma mãe terra tremendo

Juro sobre a sepultura, minha esposa
Vingança de sangue
Que eu deva dedicar minha vida
Vingança de sangue

Para sempre lembrar onde eles sofreram
Sob o aço do Cristo branco, sua vida a expiar
Não deixei me converter, em vão eu lutaria
Seguir-te eu irei, se inteiro eu tiver que encontrar

Onde o príncipe da noite cuidadosamente apaga meu fogo
Eu seco as mãos com o orvalho, meu irmão caído

Juro sobre a sepultura, minha esposa
Vingança de sangue
Que eu deva dedicar minha vida
Vingança de sangue

O vento clama, dourado, ecoando de nossos bravos pais
Aquela elegia envolve o luar no som de sangue
Esses caídos com zelo eu irei honrar novamente
Sob as pedras erguidas, em honra, eles descansam em paz

Composição: Audun Lorentzen / Marius Olaussen