Bruderov Paa Hægstadtun
Thi en Tørst; giv mig noget af hin brændende Børst!
Idelig higende efter at druknes i udhungrende Qvider
Lav Felen spille til Dans; Piger yndige jeg giver min Ans
Ingerid, ingenlunde skal De nemme just hvor jeg lider
Til Helved med Aslak Smed
og jer Lunde-Bærmer med,
der stummes i Hvisken og Nid
Paa hin Tun hvo Dansen stod
voldes nu mit vaage Taalmod
Leiten er nær; velende I ere,
Faafængt at begiære min Grid!
Ingen Pige velig bestrider en gyntsks for en graanets Haand
O, Ve og Lede; finnes her nogen yndige der kan volde Mon?
Aat Gildes Tun blandt Hedalsfolket en Mø forkunn
lod mig Hægstadbondens Datter blindt forsømme;
for dit Leie kan jeg nys komme i sortladen Lys,
thi over Mulmets Varulvham dit Blod at tømme!
Brudgommen tryglende om
hans saa kiærkomne Blom
jeg fra Stabbur skulle hente;
"Ingerid vil ei paa Laasen lette
Klarer De bedaare hin Kiætte,
vil De faa een Stud til dit Traa
om De mi Ingerid vil hente!"
Saa svandt Peer; blottet for Tilsyn noget mer
hvorimod Tunet i Argskab skaaldet livlig op
Men nu op i Skrænten steil de skielnet ham;
og over hans Skulder; unge Ingerids Krop!
Knoger hvidnes i Avind, der sværtes balstyrig hin
Smeden attraaende efter eders Skiærsilds Hier;
hvor Hinmanden selv giør op jer Bod i idel Bel,
dog een ung Mø i hint Hurlumhei siauende tier:
"Vil min Peer da attende
til mig saa trofast vende?
Hengiven skal jeg nu li,
og aldrig til nogen anden
søge Trøst; Vaar og Høst
venter jeg dig for al Tid"
Irmão na Cidade de Hægstadtun
Essa sede; me dá algo daquela chama ardente!
Sempre ansiando por me afogar em desejos insaciáveis.
Deixa a Fela tocar pra dançar; garotas lindas, eu dou meu olhar.
Ingerid, de jeito nenhum você vai saber onde eu estou sofrendo.
Pro inferno com Aslak Smed
e vocês, Lunde-Bærmer,
que ficam em sussurros e intrigas.
Naquela cidade onde a dança estava,
agora é meu pacífico desespero.
A hora está próxima; vocês estão bem,
é em vão querer meu desejo!
Nenhuma garota realmente contesta um toque de um amante em sua mão.
Oh, dor e tédio; existe aqui alguma linda que possa causar isso?
Na festa entre o povo de Hedal, uma moça me anunciou
que a filha do fazendeiro de Hægstad me ignorou;
por sua cama, eu posso agora entrar na luz escura,
pois sobre a pele do lobo, seu sangue eu vou derramar!
O noivo implorando por
sua tão querida flor,
que eu deveria buscar no celeiro;
"Ingerid não vai abrir a porta facilmente.
Se você conseguir seduzir a moça,
você terá um estudo para seu trabalho
se você trouxer minha Ingerid!"
Então Peer desapareceu; exposto sem supervisão, algo mais
enquanto a cidade em raiva se agita vividamente.
Mas agora, na encosta íngreme, eles o avistaram;
e sobre seus ombros, o corpo da jovem Ingerid!
Os ossos branquearam na inveja, enquanto a balbúrdia se tornava intensa;
O ferreiro desejando por suas chamas de amor;
onde o homem mesmo faz reparos em pura beleza,
mas uma jovem moça no meio da confusão permanece em silêncio:
"Meu Peer, então, voltará
para mim tão fielmente?
Dedicada, eu vou viver agora,
e nunca buscar conforto em outro,
Primavera e Outono
eu espero por você para sempre."