Nedfarnes Lig

Lamento de Skjold

Nedfarnes Lig

Dor, a lança lançada por SkjoldSmerte spydet slynget af Skjold
Laços de guerra se tornam fortesKnytte kan krigsbånd stærke
Amarrados firmemente pelas entranhas do destinoBundne hårdt af vales tarme
Triste Skjold mantém a vigíliaSorgfuld Skjold holder vagt

Então ele para, longe do solSåe han stande, fjernt fra solen
Sal na Nastrand, porta voltada para o norteSal på Nastrand, dør mod nord vendt
Veneno pinga da lira, a sala de serpentes ressoaEdder dryppe ind af lyre, ormerygge salen ringle
O lar dos gigantes ecoa os deusesJætteheim gnyer Aser tinge

Skjold treme, enquanto a serpente se contorce em fúria de giganteSkjold ryster, så slangen sig vrider i jættevrede
A cobra se atreve, a águia gritaOrm skår vover, ørnen gjælder
Nebbleg consome os mortosNebbleg slider lig
Deuses da luta do destino dos seresSkabernes-skæbne-strids guder

O deus sangrentoDen blodige gud
O filho de Odin - o desolado ocultoOdin-sønnens - skjulte øde
Nem mar, nem terra, nem céu elevadoEi sø, Ei jord, Ei høi himmel
Skjold toca a trombeta nas nuvensSkjold blæser hornet i sky

O portador da estrela com espada e desgasteStjernens bærer med sværd og slid
Sangra com sangueRødner med blod
O sol se escurece, verões se vãoSolskin sortner somre efter
Os raios se quebramBolte briste
O lobo corre para longeUlv løb bort
Até que o pai da guerra Skjold te abraceTil der bor hærfader Skjold dig bækker

O deus do terror, olhado com temorSkræk gudens, skued i øje
A cinza forte se agitaStærkt asken skævler
A muralha se rompeRingmuren brydes