Skæbnesvig
Jaget af as for drabet jaget for svig og ulykke
Han havde bragt til verden fra Angrbodas skød
Blev fanget i sit net af løgne og niddingdåd
Bragt frem til ting for sin sag at tale før dommen lød
Men spottede med tvedelt tunge
De højes æt og bragt splid
Kongen blev gal og satte dom
Holdt fast mod jord så han sin æt skubbet frem
Han så dem sønderrives af varger
Til en pøl af blod og kød
Så tog de ham ned under jorden til bjergets rod
Og lænkede ham fast til ymers knogler
Med reb lavet af tarme fra sin egen æt
Flettet af ymers mider på bud fra Ygg
Over ham hang ækle orme edder drypper fra deres gab
Men trofast står hun ved hans side
som værn mod de krumme tænders dug
Når edder går gennem værn og rammer hans krop
Skælver Midgård under hans skrig
Han kaster sejd over den grå og venter i smerte
På tegnet der vil bringe ham hævn
Frigjort af verdens ende
Vil han sejle i Naglfar med hær af døde
Til blodhævn mod de der dømte ham på tinget
I flammer vil han ende på sletten for den sidste kamp
Faldet med liden ære for hans hævn blev ikke løst
Men navnet vil blive huske
Af de få der levede efter denne kamp
Som ham der skabte svig og splid til Midgårds jord
Traição do Destino
Perseguido pela fumaça do crime, perseguido pela traição e infortúnio
Ele havia trazido ao mundo do seio de Angrboda
Ficou preso em sua teia de mentiras e atos covardes
Levado a julgamento para sua causa falar antes da sentença soar
Mas zombou com língua bifurcada
Da linhagem mais alta e trouxe discórdia
O rei ficou furioso e proferiu a sentença
Prendeu-o contra a terra, fazendo sua linhagem avançar
Ele viu sua família sendo despedaçada por lobos
Em uma poça de sangue e carne
Então o levaram para baixo da terra, até a raiz da montanha
E o prenderam firmemente aos ossos de Ymir
Com cordas feitas das tripas de sua própria linhagem
Trançadas pelos vermes de Ymir, por ordem de Ygg
Acima dele, horríveis vermes pendiam, veneno gotejando de suas bocas
Mas fiel, ela permanece ao seu lado
Como proteção contra a névoa dos dentes afiados
Quando o veneno atravessa a defesa e atinge seu corpo
Midgard treme sob seus gritos
Ele lança seidr sobre o cinza e espera na dor
Pelo sinal que trará sua vingança
Liberado do fim do mundo
Ele navegará em Naglfar com um exército de mortos
Para a vingança sangrenta contra aqueles que o condenaram no julgamento
Em chamas, ele encontrará seu fim na planície para a última batalha
Caindo com pouca honra, sua vingança não foi resolvida
Mas seu nome será lembrado
Pelos poucos que viveram após essa luta
Como aquele que trouxe traição e discórdia à terra de Midgard