Han Som Faldt
Han Som Faldt
Over heden de ham bar
En frostklar nat under månen
Over jorden blæste en stille vind
Sørgmodigt hviskende om død
Tårer faldt på blodplettet jord
Hvor slaget rasede vildt
Et ligtog over heden drager
Mod gravhøjen hævet hellig
I blodig kamp han faldt
For sine guders ære
Bravt han kæmpede sig død
Guderne genkender deres tjenere
Hvor forfædrene lå
De den gamle kriger lagde
Med sværdet ved hans hånd
Hans ulveskind om kolde skuldre
Da rejser sig den gamle
Krigeren i ulveskind
Ej en mand ud af højen løb
En ulv klædt i gråt mod himlen løb
Aquele Que Caiu
Aquele Que Caiu
Sobre a charneca, o vento soprou
E a noite fria sob a lua
Sobre a terra, um vento suave
Sussurrando triste sobre a morte
Lágrimas caíram no chão manchado de sangue
Onde a batalha rugiu feroz
Um cortejo fúnebre pela charneca avança
Em direção ao túmulo elevado e sagrado
Na luta sangrenta, ele caiu
Pela honra de seus deuses
Corajosamente lutou até a morte
Os deuses reconhecem seus servos
Onde os ancestrais repousavam
O velho guerreiro foi colocado
Com a espada em sua mão
A pele de lobo em seus ombros frios
Então se ergue o antigo
O guerreiro em pele de lobo
Não foi um homem que saiu do túmulo
Mas um lobo vestido de cinza que correu para o céu