Iv. Wolf & Man
Da Trolddommen bleff hæved - & need
Paa Jorden han svæved: Da som nu
Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande,
Ved hver Bevægelse saa stoor at næesten
dend vaer Smerte - Medens han gik omkring
Blandt Mennisker, vaer han skuffed først:
I Liivets ydre vaer der intent Skifte
Lig det han hafvde følt i Ulvens Liiv
De træller under ham
med et troskyldig Sind
Fryckter ham,
Een Krafft aff sand Natur,
Som Sanser uden Selfbedrag
Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag
Lig Kvældens Farver, Nattens Aandedrag
For ingen Guderøst hafver nogensiden
Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede
Dæmon, Phantom & Varulv
Vaer kund Naffn paa det de selv aldrig kunde finde
End han -
I hans Hiærte: Een affgrund tung
Som det sorte Hav
Der eldsker sine Dyb
Der -
Sammenkrøget
I Vintrens Bund
Fælder han al deris Glæde,
Liiv, Mod & Haab
Maanen, stiigende paanye,
Hilser ham fra en sunken Himmel
..Oc ved den lydende Midnatssalme
Som Fryckt i Natten væver
Skald de fromme atter falme
Iv. Lobo e Homem
Da magia foi levantada - e necessidade
Na Terra ele flutuou: Assim como agora
Ser Caçado ao viver, ao respirar,
Com cada movimento tão grande que quase
Era dor - Enquanto ele andava
Entre os Homens, ele se sentia primeiro:
Na superfície da vida não havia mudança
Como o que ele havia sentido na vida do Lobo
Os escravos sob ele
Com uma mente ingênua
O temem,
Uma força de verdadeira natureza,
Que sente sem autoengano
Ele desliza invisível entre eles, vagueando em sua caçada
Como as cores da noite, a respiração da escuridão
Pois nenhum Deus jamais deu
Ao Homem uma resposta sobre quem ele realmente era
Demônio, Fantasma e Lobisomem
Era um nome que eles nunca poderiam encontrar
Além dele -
Em seu coração: Um abismo pesado
Como o mar negro
Que ama suas profundezas
Lá -
Encolhido
No fundo do inverno
Ele arranca toda a sua alegria,
Vida, Coragem e Esperança
A Lua, subindo novamente,
Saúda-o de um céu afundado
..E com o som do Salmo da Meia-Noite
Que o medo tece na noite
Os piedosos devem novamente murchar