Capitel III Graablick Blev Hun Vaer

Langveysfra blifver hun iagttagen
Uine, mange graablick
Medens maanen tavst glider

Pigen
Eg merkje kalde uyne
Kva er eg vár - maa vere snar
For trolldomskraft med makt meg tar

Uine holder hende endnu
Seer fra nysgierrig fjernhed

Norsk nat iiser
Naar lyd lig hylende varg setter
Torden ruller
(Angsten blusser)

Verden er sneen - stille
Alleene hun aander
Hierteslag banker
Blodet iisner i aarene

De underjordiske
Sorrigens kilde hviler
Paa de tornekledte treer
Hun er saa vacker een dyd
Hendes drom solspell indvier

Paa disse hvide kinder
Paa denne smiilforladte mund
Taarerne i elver strommer
Naar verden er i blund