Forsejlet forevigt (Den jordfødte Kællings hævn)

Saa blev det atter Aftentide..Sneen Falder tungt i mørket..
Saa blev Markerne endelig hvide;Saa frøs Vandet endelig til is!!
I nattens første time,Da klokkerne var holdt op med at kime
Sang ravnene højt med hæse stemmer .om hvad der sig i mure gemmer..

Forseglet forevigt I mørke tanker, et lille hjerte i muren banker..
Langt bag mure gemmes hun væk..Bag sten og mørtel med reb om sæk
Bag kirkens mure vandrer hun ene,grædende svagt-Mutters alene..
Kun Ravnene hører hendes klagende sang Om hvad det var der skete dengang!!

Ravnene:
"Hun kom fra dybe skove,Jordfødt langt under troldenes rige..Ulden og Laadden
-Hæslig af lugt Hun var en Underjordisk Pige..Snart hun laa i menneskers vugge,
byttet ud med pigen den smukke,hvis lille væsen nu er gemt væk
Bag sten og mørtel,med reb om sæk!!"

Kællingen :
"Hun skriger saa frygteligt det lille skarn!! Og hvor er nu mit ægte barn?!!
Rørt af hænder jeg ikke kender,elsket og passet af mine fjender
Fostret op i staal-løs vugge-Vandrer hun nu blandt de høje og smukke!!
Og jeg har den Haarløse blege pige,der raaber og græder-Bliver ved med at skrige!!
Men snart holder hylen og tuden op..Snart visner bort hendes vide krop!! "

I MidnatsMaanens blege lys Til kirkemuren nu det gaar..
Den gamle kælling iler hastigt,Indtil hun foran kirken staar.

Kællingen(Synger Til moderen) :
"Nu,dit barn der skriger som fem,snart vil faa sig et passende hjem!
Bevidstløs hun ligger med reb om sæk Snart gemmes hylen og tuden væk!!
For Kirkens mure har ingen øre-Kun Ravnene hendes skrig maa høre!
Her kan hun synge menneskets sange..I kirkemurenes mørke gange!!

Kællingen drog nu til Moderen hjem,for at hente sit ægte barn igen
Men Ungen var død da kællingen kom-Ungen var død,og kryppen var tom
Ulykke, Had, og Aavind nu følger..Kællingens hævn er grusom..

Og stadig langt bag kirkens mure ,synger pigen til halsen er tør.
Hver eneste dag og nat er den samme..Hvert eneste Aar er nøjagtigt som før!!